top of page

OM MIT SAMARBEJDE MED INSTITUTIONER

Musiker spiller Chello

 

Som konsulent har jeg bistået en række kulturinstitutioner. Det drejer sig bl.a. om

 

  • Aarhus Symfoniorkester

  • Randers Kammerorkester

  • Syddansk Musikkonservatorium

Jeg har stået i spidsen for processer der har været rettet mod at udvikle forskellige typer at strategier - f.eks. for forskning, kommunikation og udvikling.

Musikchef, Palle Kjeldgaard, Aarhus Symfoniorkester:

Bent Nørgaard var i foråret 2014 proceskonsulent ved to strategiseminarer for samtlige medarbejdere i Aarhus Symfoniorkester. Orkestret skulle udarbejde ny strategi og vision og 'genopfinde sig selv' som kulturinstitution og ønskede at inddrage medarbejderne i denne proces. Bent Nørgaard var ansvarlig for en omfattende proces med tre strategidage fordelt over to måneder, hvor BN lavede oplæg i plenum og rammesatte arbejdet med efterfølgende gruppearbejde og inddragelse af alle medarbejdere. Bent Nørgaard er en overordentlig kompetent proceskonsulent, som både evner at tale, så alle får lyst til at lytte, og som selv lytter, så alle medarbejdere får lyst til at tale og dermed skaber en god, åben, konstruktiv proces og en værdiskabende dialog. Orkestret fik takket være Bent Nørgaard en ny dynamisk strategi, som blev godt forankret blandt medarbejderne.

Musikchef Palle Kjeldgaard, Aarhus Symfoniorkester:

Bent Nørgaard har i 2015 og 2016 været kommunikationsrådgiver for projektet ORIGINS 2017, som er et samarbejde mellem seks østjyske kulturinstitutioner: Aarhus Symfoniorkester, Aarhus Sommeropera, Randers Kammerorkester, Aarhus Jazz Orchestra, Århus Sinfonietta og Kammerkoret GAIA. Projektet indgår i Den Europæiske Kulturhovedstad 2017, og Bent Nørgaard har været ansvarlig for udarbejdelse af kommunikationsstrategi og netværksdannelse mellem de seks ensembler og en række østjyske uddannelsesinstitutioner. Helt centralt for Bent Nørgaards strategi har været samskabelse mellem kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner og dele af publikum, hvor kunst og videnskab indgår en unik alliance og skaber medinddragelse, ny indsigt og samspil mellem kunstnere, studerende og publikum. Det er lykkedes Bent Nørgaard at skabe nye alliancer af blivende karakter mellem en række uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner ved hjælp af enkle men virkningsfulde strategier.

bottom of page